Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted i maj 2025.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 25/26.

Udviklingsmål

Fokus på elevernes læring og trivsel

For at give eleverne de bedste betingelser for at lære og trives, har vi løbende fokus på udvikling af kvaliteten på vores skole.

Hvert år fastsætter vi udviklingsmål for vores skole. Målene sættes ud fra viden og erfaringer fra skolehverdagen, hvor elevernes stemme er en vigtig kilde til information. Desuden anvendes nationale data for læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Gennem den årlige skoleudviklingssamtale formuleres udviklingsmålene i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelsen og forvaltningen.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:

Vi vil sætte fokus på at skabe gode overgange og styrke skolens børnefællesskaber, så eleverne oplever god trivsel og fagligt engagement i undervisningen.

Det gør vi ved at inddrage eleverne og være i god dialog med både elever og forældre omkring udviklingstiltag.

Vi vil styrke elevernes faglige udvikling ved at sikre en tydelig, sammenhængende og engagerende undervisning med klare mål, varierede metoder og løbende feedback, så alle elever oplever faglig succes.

Det vil vi gøre ved at følge den faglige udvikling tættere gennem lokale tests og observationer med fokus på progression.